Når børn ikke vil i skole – nye redskaber, gladere børn.

Kender du denne morgen?

Dit barn: “Men mor, jeg har ondt i hovedet. Tror du ikke, jeg kan holde fri i dag?”. Eller: “Men mor, jeg tror, jeg er syg i dag. Jeg har ondt i maven. Jeg er nød til at blive hjemme”.

Dig: Uhmmm. Hvor meget gør det ondt?. Du har ikke feber.”

Dit barn: “Altså, sådan ret meget. Jeg tror ikke, jeg kan komme i skole i dag”.

Dig: “Tror du ikke det holder op, når du har fået noget at spise?.

Dit barn: “Jeg er ikke sulten. Det holder ik´op.”

Dig: “Men du kan jo ikke blive hjemme hver dag. Og jeg skal på arbejde”.

 

Du ender med at sende et frustreret og/eller grædende barn i skole. Og du står tilbage med dårlig samvittighed og hovedet fyldt med spørgsmål.

Er der bare noget hun/han finder på? Hvis vi var blevet hjemme ville hun/han sikkert være rask.

Hvorfor er det så svært for hende/ham at gå i skole?

Er det mig, der er for eftergivende?

Børn gør hvad vi ber´dem om, hvis de er i stand til det.

Er jeg en ualmindelig bekymret forælder?

Jeg tænker, at der må være “noget galt”, når mit særligt sensitive barn ikke vil i skole? 

Nix. Du er en forælder, der tager ansvar for dit barns ve og vel.

Du har set dit barn mistrivsel og du agerer som dit barns advokat.

Dit barn trives når det bliver set, hørt og forstået.

Jeg tænker:

  • at dit barn har et grundlæggende ønske om at samarbejde med dig.
  • at du gør det bedste, du kan og ønsker det bedste for dit barn.

Lad os glemme tanker om uopdragenhed, blødsødenhed, overbeskyttelse… et øjeblik og i stedet være nysgerrige.

Vi tar´udgangspunkt i nogle af de spørgsmål, forældre ofte har stillet mig.

.

Lærerne siger, at min søn/datter virker glad og trives i skolen. Hvad skal jeg tro?

Han/hun har venner i skolen. Min dreng/pige hjælper ofte de andre med opgaverne. Han/hun er også god til at forhindre eller løse konflikter mellem de andre elever.

Jeg ser en datter/søn , der ofte har nedsmeltninger, når vi kommer hjem.

Ja, mange særligt sensitive børn, der ikke vil i skole, har en stor indpasningsevne. Har dit barn let ved at sætte sig i andres sted og har hun/han en klar forståelse for, hvad der forvententes af hende/ham?

Dit barn vil gøre meget, og hvad det kan, for at opfylde disse forventninger.

På den anden side.

Det er en god ide at få en snak med din datter/søn om, hvordan han/hun har det med at hjælpe de andre med opgaverne iskolen. Har dit barn det fint med denne rolle? Får dit barn de faglige udfordringer, det selv har brug for?

Det er meget let at overse et særligt sensitivt barns evner og behov for læring.

Ofte kommer dit barns sensitivitet til udtryk i overdreven veltilpassethed eller moderat urolighed(klassens prillepind).

Få en meget grundig snak med dit barn. Keder hun/han sig i timerne?

Får hun/han mulighed for fordybelse?

Dit barn trives bedst, når undervisnings-niveau og tempo er lige tilpas.

Min datter/søn siger, der er støj og uro i timerne.

Ja, dit barn er måske mere følsom overfor støj og ufred end flertallet. Det er helt almindeligt. Det er samtidig vigtig at tage barnets klager alvorligt.

Tal med dit barn om, hvad det største problem er?
Lyt, lyt og lyt lidt mere. 

Spørg evt. om, hvordan hun/han ønsker, det skal være.
Er der noget, din datter/søn selv kan gøre?
Hvad kan du hjælpe med?

Nogle gange kan problemet afhjælpes med, at barnet skifter plads til et sted, hvor hun/han får mere arbejdesro.

Andre gange kan hørerværn eller musik i ørene være en hjælp til at lukke støj ude.

Det kan måske være en rigtig god ide, at barnet får mulighed for at samarbejde med et andet sensitivt barn. Dit barn har brug for at kunne spejle sig i andre. Brug for at møde genkendelighed i arbejdsform og tempo.

Jeg ønsker en god dialog med mit barns lærer.

 

Godt. Det er et rigtigt godt udgangspunkt.

Bed om et møde og fortæl, hvad du ønsker I skal tale sammen om.

Fortæl på mødet, hvordan du oplever dit barn og hvordan du har det med det.
Fortæl også hvad dit ønske er.

Inden mødet afsluttes er det vigtigt, at I sammen opsummerer.

Hvad du og dit barns lærer er blevet enige om.

Skriv det evt. ned. Aftal hvornår I næste gang taler sammen og hvordan I løbende kan informere hinanden om, hvordan aftalerne virker.

Genkender du det, du læste? Det meste? Delvis?

Del gerne dine tanker herunder.

Du er også velkommen til at dele hele blogindlægget. Måske du kender andre forældre, der gerne vil læse med?

Tryk på Synes godt om herunder.

 

De bedste hilsener

Dorthe

 

Jeg vil gerne læse mere om gratis miniworkshop og nye kurser for forældre.

Jeg vil gerne læse mere om kurser for fagpersoner.

Jeg vil gerne have din gratis e-guide: “Sådan hjælper du dit eksplosive barn til ro igen”

Skriv et svar