Ugeskemarevolutionen

Inledning

Med overskud til alle

En skoledag med faste rammer der giver plads til alle børn – også børn med særlige behov.

Lyder det ikke godt?

Jeg har inviteret Karina Winther til at beskrive, hvordan Ugeskema fungerer i praksis.

Ser du!

Min begejstring ville ingen ende ta´, da jeg første gang læste om – og senere deltog på – Karinas kursus om UgeskemaRevolutionen.

Læs meget mere her under og del gerne dette blogindlæg med venner og bekendte via Facebook-knappen nederst på siden.

Folkeskole med overskud til alle

Af Karina Winther

Ugeskemaet giver den faste ramme, der gør, at alle børn også børn med særlige behov får mulighed for at navigere i en lang og varieret skolehverdag. Den tilbagevendende genkendelige stuktur giver tryghed.

Efter at vi startede med Ugeskema, er der faldet der ro over Peter. Han var ellers tæt på at flytte skole, fortæller hans lærer. Før manglede han udfordringer, havde det dårligt med kammeraterne og oplevede at klassen var meget larmende. Nu ser det helt anderledes ud. 🙂

Med Ugeskemaet bliver Peter udfordret, og han får mulighed for at arbejde i den ro, som er SÅ vigtig for ham.

Ugeskema 2

UgeskemaRevolutionen gør det muligt at møde hver enkelt barn præcis der, hvor barnet er i sin udvikling. Vi er nødt til at tage barnet i hånden og udfordre den enkelte både den fagligt stærke og de elever, der har faglige, personlige eller sociale udfordringer. Det kan lade sig gøre når klassen arbejder med Ugeskema.

Ugeskema kort fortalt

Inledning

Alle de opgaver eleverne skal lave i løbet af ugen, står i et afkrydsningsskema. Skemaet bruges til at differentiere, så der er forskel på, hvilke opgaver eleverne skal løse.

 Når klassen arbejder med Ugeskema, vælger eleverne selv, i hvilken rækkefølge de løser opgaverne i løbet af ugen. Det er altså ikke et spørgsmål, om de løser opgaverne udelukkende et spørgsmål om i hvilken rækkefølge. Det betyder, at barnet kan løse de svære opgaver på det tidspunkt, hvor overskuddet er størst og vælge de lettere opgaver, der hvor energien er knapt så høj. Har barnet brug for en pause med frisk luft og bevægelse, er det også en del af Ugeskemaet.
Eleverne vælger også selv, hvor de arbejder, og hvem de arbejder sammen med. At eleverne må vælge selv, giver dem en enorm følelse af frihed.
Når klassen arbejder med UgeskemaRevolutionen, kan alle elever få oplevelsen af at være en del af
klassens fællesskab. Selvom eleverne laver noget forskelligt, laver de det samme – nemlig Ugeskema.

Ro og kammerathjælp

Ugeskema 4

Ingen børn sidder inaktivt og venter på, at læreren kommer forbi og svarer på spørgsmål. Eleverne skal spørge hinanden, inden de inddrager læreren. Hvis et barn alligevel behøver voksenhjælp, sætter han/hun sin navneklods op på tavlekanten og fortsætter med en anden opgave fra Ugeskemaet.

 Alle ved hele tiden, hvad de skal, og hvad der forventes af dem.Det giver ro. Samtidig styrker det de sociale relationer i klassen – her hjælper vi hinanden.

Hurtig effekt

Min erfaring er, at rigtig mange elever kommer til at fungere langt bedre, uden jeg gør andet end at arbejde med Ugeskema.
Jeg får ofte tilbagemeldinger fra lærere, som tidligere havde store udfordringer med at få en eller flere elever i klassen motiveret til at arbejde. Mange gange har jeg hørt om elever, der nu laver dobbelt så meget som tidligere. Efter omkring en måned er der stor effekt, men mange oplever, at ændringen indtræder allerede første uge med Ugeskema, ja sågar den allerførste dag.

Vil du vide mere

Ugeskema 7

På UgeskemaRevolutionen.dk finder du flere relevante artikler, videoer og andre
nyttige redskaber. Der er også et særligt afsnit til forældre.

Om Karina Winther

Ugeskema 5
 Karina Winther har som klasselærer med op til 28 elever i klassen udviklet og indført Ugeskemaet i alle sine klasser og har haft elever med særlige behov inkluderet – også før inklusion blev et modeord. Som AKT-lærer har hun vejledt kolleger i forbindelse med implementeringen af Ugeskema i mange klasser. Karina Winther holder kurser om UgeskemaRevolutionen på skoler rundt i hele landet. Her fortæller hun, hvordan det i praksis kan lade sig gøre at undervisningsdifferentiere og inkludere børn med særlige behov, så det bliver muligt at skabe en folkeskole med overskud til alle.

Ps. vil vi rigtig gerne hører din kommentar til det du har læst

Skriv et svar